Skydetræning

Før man bliver en dygtig jæger, må man træne og øve sig – og gerne uden at det går udover alt for mange dyr i starten. At skyde, kræver både en god fysisk almentilstand, da man som regel går meget, og skal kunne stå stille i samme position i længere tid ad gangen, men også en god mental træning kan være nødvendig. Det er vigtigt at man kan forholde sig i ro, og ikke let lader sig forskrække eller generelt er nervøst anlagt. Dette er især vigtigt at være opmærksom på hvis man er på jagt i grupper, da man ved nervøs eller uforsigtig opførsel, kan komme til at ramme sine med jægere.Der findes kurser for begyndere i de fleste skytteforeninger, og det er rigtig godt givet ud, at deltage i et begynderkursus, arrangeret af en erfaren jæger. Der er masser af tips og gode råd at hente fra de erfarne jægere, og man bør tage imod al den hjælp og vejledning man kan få. Der findes også et par skydesimulatorer rundt omkring, hvor man kan træne sit sigte og forbedre sine skydefærdigheder, samtidig med at man i ro og mag kan koncentrere sig om sin skydestilling, åndedræt og aftræk.