Præcisionssport

En præcisionssport er en sport, hvor det essentielle er, at ramme et mål, eller på anden måde have præcision som hovedformål. Præcisionssport kræver som regel en høj grad af mental styrke og koncentration, og det er noget der bliver arbejdet meget på, når der dystes på højt plan. Der findes flere forskellige typer præcisionssport, som er populære i Danmark. En af de mere populære, er sportsskydning, som findes i flere varianter, hvor der blandt andre kan nævnes skeet skydning og discipliner som pistol, riffel og running target. Der findes flere klubber i Danmark, samlet under Dansk Skytte Union, og medlemstallene er stadigt stigende, og interessen bliver nok ikke mindre, når Verdensmesterskaberne i skydning 2014 bliver skudt i gang i Granada til september.Golf er en anden type præcisionssport, der bliver ved med at være populær, og som bliver betragtet lidt som en prestige sport. Curling er også en præcisionssport, der pludselig blev meget populært i 1998, da de danske curlingkvinder, ganske uventet, vandt sølv ved OL: Også spil som billard og dart bliver benævnt som præcisions sportsgrene, og bliver dyrket på højt plan flere steder omkring i landet – også på barer, hvor præcisionen dog nok kan diskuteres.