Jagt

Jagt er populært i Danmark, og det er ikke uden grund. Vi har et rigt og varieret dyreliv, takket være vores temmeligt afvekslende danske natur. Dyrebestanden af dyrevildt er højt mange steder i landet, sammenlignet med vores nabolande, og så ligger vi meget centralt placeret i forhold til fuglenes trækrute til og fra yngleområderne i Nord Rusland.

Der findes derfor også flere jagtklubber og foreninger i Danmark, samlet under Danmarks Jægerforbund. Foreningslivet er de fleste steder velfungerende med flere arrangementer i form af foreningsjagter på for eksempel rågejagt, bukkejagt eller lignende. Der laves også en del arrangementer for den nye jæger, hvor man tager ud sammen med mere erfarne jægere, der er klar med gode råd og vejledning.

Der findes groft sagt tre jagtformer, som i hvert fald er de tre mest populære jagtformer i Danmark. Den første, anstandsjagt, foregår ved at man venter på vildtet på et strategisk udvalgt sted. Den anden form, er klapjagt, hvor man arbejder sammen med andre jægere, og driver vildtet hen mod nogle posterede skytter. Den sidste jagtform, kaldes “listejagt”, og her lister jægeren sig rundt i terrænet, og bringer sig langsomt ind på skudhold af sit bytte.